DAEN
DAEN
Østersjagt ved Limfjorden
Find billetter
18. apr. 2026 08.00 - 13.00
Sallingsund Strand, Mors

Østersjagt ved Limfjorden

Østersjagten er et naturevent i tæt samarbejde med Dansk Skaldyrcenter.

Vi går ud i Limfjorden, samler østers, tilbereder dem og spiser på stranden.

Vær med til en særlig dag og en særlig friluftsaktivitet for både voksne og børn. Eller kom bare for at få en hyggelig dag i frisk luft, smukke omgivelser og smag de lækreste lokale råvarer i fællesskab med andre.  I år deltager Restaurant Tri, som har Michelinstjerne.

Tid og sted
Lørdag den 18. april 2026 kl. 10.00-15.00

Sallingsund Strand på Mors.
Kør efter/GPS: Sallingsundvej 101A, 7900 Nykøbing Mors

Billet til deltagelse i Østersjagten
Book din billet i forvejen hos VisitMors.
225,- pr. person*
85,- for børn 6-12 år*
*Ekskl. billetgebyr

Prisen inkluderer:

  • Deltagelse i Dansk Skaldyrcentrets citizen-science projekt – dine østers bliver talt og indgår i projektet (se mere nedenfor)
  • En smagsoplevelse fra Restaurant Tri (Michelinstjerne)
  • F

    orskellige toppings til dine østers og mulighed for grill

  • Vejledning i hvor og hvordan østers samles
  • Hjælp til at åbne dine østers
  • Hjælp fra erfarne kokke til at tilberede østers på grill mm.
  • Leje af waders og net. Har du selv waders og/eller net (eller en spand til at samle østers i), vil vi meget gerne bede dig om at medbringe dem

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer tilkøbes
  • Lystfisketegn er påkrævet, undtaget er personer under 18 år og personer i folkepensionsalderen. Kr. 46,- for en dagsbillet. www.fisketegn.dk

Mere info:
Billetterne sælges med forskellige starttider for, at alle ikke kommer på samme tid. Vi er der kl. 10-15. 

OBS Østersjagten er et naturevent, som er afhængig af godt vejr og almindelig vandstand. Vi forbeholder os ret til aflysning af eventet pga. vejret/vandstanden. En evt. aflysning vil blive offentliggjort på denne side skaldyrskysterne.dk senest kl. 18.00 dagen inden . Ved aflysning tilbagebetales billetprisen (ekskl. billetgebyr).

Østersjagten er et citizen-science projekt

... hvor vi samler gigas østers (den invasive art Stillehavsøsters) i Limfjorden for at give ny og mere plads til den hjemmehørende flade Limfjordsøsters. Samtidig tager Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua et ”Natur-Tjek” og får konkrete data på bestanden af østers i området.
Vi bidrager til videnskaben.
Citizen Science – på dansk borgervidenskab – handler om at skabe interaktion mellem borgere og forskere. Her kan man udover at have det sjovt i den gode sags tjeneste ved selv at samle en lækker frokost i smukke omgivelser også bidrage til at tilvejebringe ny nyttig viden. 
Du bidrager til forskningen gennem Dansk Skaldyrcentres optællingsstation. 

Mød biologer fra Dansk Skaldyrcenter, Restaurant Tri (Michelinstjerne), Danish Oyster Bar, Kokkeforeningen Danmark og Danmarks Østerskonge.

Partnere:

Danmarks Skaldyrshovedstad, Dansk Skaldyrcenter - DTU Aqua, Foreningen Muslingeerhvervet, Food Organisation of Denmark, Kokkeforeningen Danmark, VisitMors. Destination Limfjorden, Morsø Jernstøberi, Danish Oyster Bar/Glyngøre Shellfish.

Find vej
Del denne side
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
I vores nyhedsbrev vil du modtage nyheder om OPHAV, nyt om events med skaldyr og meget mere.
Presse
Danmarks Skaldyrshovedstad og Destination Limfjorden hjælper gerne med mere information og billeder til print og digital brug.
Turistinformation
Visitmors i gågaden, Vestergade 10 i Nykøbing Mors. Besøg Destination Limfjordens website:
OPHAV
Spørgsmål vedrørende OPHAV kan stiles til Anne Holm Paludan aho@morsoe.dk
Copyright © Danmarks Skaldyrshovedstad 2022